Forældre

FORÆLDRENES WHATSAPP GRUPPE

Hvad er WhatsApp?

WhatsApp er en GRATIS kommunikationsapp, a la messenger. Den kan bruges på de fleste smartphones. Den benytter telefonens wifi/internetopkobling.

Hvad skal den bruges til?

Jeg bruger app’en til at sende jer billeder, videoer, påmindelser, diverse informationer og vigtige meddelelser.

Det er vigtigt for mig, at I som forældre kan følge med i jeres barns hverdag også selvom I ikke selv er til stede.

Det kan fx være en af de dage, hvor det var svært at sige farvel og I derfor måtte gå ud af døren med en knude i maven. Her er det dejligt, at jeg -oftest kort tid efter- kan sende jer en lille hilsen med et billede af jeres barn. Det skaber tryghed, tillid og glæde at vide at barnet er glad og går en god dag i møde.

Whatsapp er et rigtig godt redskab for mig, da jeg udover den daglige mundtlige dialog med jer forældre også kan vise alle de hyggelige, sjove og lærerige ting vi laver fx, når vi er i haven, på legepladsen, danser, fodrer ænder, laver puslespil, tegner, fjoller eller bare hygger os. Det giver samtidig jer forældre en rigtig god forudsætning for at snakke med jeres børn om deres dagligdag i pasningsordningen.

Se evt. nogle eksempler på videoer og billeder på min facebookside https://www.facebook.com/nillesspilopper.dk/

Det er selvfølgelig helt frivilligt om man vil benytte sig af Whatsapp.

*Der er givet tilladelse til brug af billeder og videoer.

DET SKRIVER FORÆLDRENE:

Anker’s forældre skriver:
"Vi kunne ikke have valgt et bedre sted til vores barn end Nille’s spilopper. Som 3. gangs mor har jeg før oplevet både dagpleje og vuggestue på nært hold. Det har ind imellem været en blandet fornøjelse og som forældre har jeg ind imellem følt at jeg ikke blev hørt eller mine børns behov ikke kunne imødekommes.
Derfor har det også været en meget anderledes oplevelse at have yngsten Anker i dagpleje hos Pernille. Her er vi ALTID blevet hørt og Ankers behov er ALTID blevet imødekommet. Vi er blevet imødekommet på alle de ønsker vi havde, fx at bruge stofbleer og stofklude istedet engangsbleer og vådservietter. Økologisk mad så vidt det er muligt.
Soverytmen er fulgt og langsom indkøring efter Ankers behov, lange farvel om morgenen uden gråd etc. Tryghed, varme, empati og omsorg vægtes højt hos Pernille. Jeg har ikke et eneste negativt ord at sige, kun de varmeste og bedste anbefalinger. Vi elsker Nille’s Spilopper!"
Clara’s forældre skriver:
”Vi flyttede til Solrød sidste år og ledte med lys og lygte efter en dagplejeplads til vores datter, Clara. Vi var så heldige at få kontakt med Pernille og efter det første besøg hjemme hos hende var vi slet ikke I tvivl om at vores datter ville trives i hendes vidunderlige hus.
Pernille er professionel og enormt omsorgsfuld og vi føler os meget trygge ved at efterlade vores datter hos hende. Det er tydeligt at Clara glæder sig til at komme over til ‘Nille’s hus’ om morgenen og hun er altid i højt humør når hun bliver hentet igen.
Pernille har altid været meget fleksibel og imødekommende og vi har altid kunnet regne med hendes gode råd og ikke mindst hendes hjælp til Clara’s fortsatte udvikling. Derudover er vi så heldige at Pernille hver dag sender os billeder fra dagen der gik via vores WhatsApp gruppe, så vi kan følge med i hvilke aktiviteter Clara har deltaget i. Det er helt tydeligt at børnene hygger sig og får meget ud af dagene så derfor kan vi selvfølgelig kun varmt anbefale Pernille.”

BILLEDER AF VORES DAGLIGDAG:

Der er givet tilladelse til brug af billeder og videoer

KONTAKT MIG

I er meget velkomne til at sende en mail eller ringe, hvis I vil høre mere eller komme forbi til et uforpligtende møde.

Ring til mig eller udfyld kontaktformularen til højre.